Kunstner

Praktiske oplysninger

 

Sensommerkunst i Vodskov er en årlig kunstudstilling den sidste weekend i september, og er åben fra kl. 10-16 begge dage.

Sensommerkunst i Vodskov inviterer alle interesserede kunstnere og kunsthåndværkere til at ansøge om at blive en del af udstillingen.

Vi stiler mod at samle ca. 60 talentfulde kunstnere/kunsthåndværkere, både professionelle og amatører, og derved sammensætte en udstilling på højt niveau. Vi ønsker en udstilling, der er alsidig både i kunstformer og udtryk, og som kan tiltrække et bredt kunstinteresseret publikum.
Som udstiller på Sensommerkunst i Vodskov får du rig mulighed for at præsentere og sælge dine værker. 


Adresse
Vodskov Kultur & Idrætscenter, Brorsonsvej 3B, 9310 Vodskov

Hvem kan ansøge
Kunstnere og kunsthåndværkere med egenproducerede værker indenfor maleri, grafik, foto, tegning, skulptur, træ, keramik, glas, tekstil, papir og andre kunstformer.


Sådan ansøger du
Din ansøgning skal sendes til sensommerkunstivodskov@gmail.com senest den 1. marts og indeholde følgende oplysninger:

  • Navn og kontaktoplysninger (telefon, adresse, e-mail).
  • Portrætfoto (til brug i katatog).
  • Kort beskrivelse af dig og din kunstart – max. en halv A4-side.
  • 2-3 repræsentative fotos af dine værker – skal være i høj opløsning, så de kan anvendes i vores katalog.
  • Links til evt. hjemmeside og/eller sociale medier.


Udvælgelse
Vi vil hurtigst muligt efter deadline for ansøgning udvælge de heldige, som derefter får besked ved personlig indbydelse. Udvælgelsen foregår løbende frem til 1. april. Der bliver ikke sendt skriftlige afslag på ansøgningerne.
Vi håber naturligvis på mange ansøgere – også flere end der er plads til! Skulle du blive fravalgt denne gang, må du meget gerne søge igen til næste år, da vi ønsker en vis udskiftning af kunstnere på udstillingen.


Udstillingsvilkår (med forbehold for justeringer)

  • Det koster kr. 1.000 moms at deltage.
    Hver kunstner skal derudover aflevere et mindre kunstværk, til udlodning blandt publikum.
    Beløbet dækker leje af stand, markedsføring på sociale medier, fernisering, samt kaffe/the og et rundstykke lørdag og søndag morgen.
    Der fremstilles et flot katalog i farver, hvor hver kunstner får en side med portræt, billede af et værk og en kort præsentation.
    Der vil være gratis kaffe/te under hele udstillingen til kunstneren og 1 hjælper, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke i cafeen.
  • Indbetalt standleje refunderes ikke i tilfælde af forfald.
  • Hvis ikke du selv har tid og lyst til at deltage, vil vi sætte stor pris på, at du deler invitationen med dit kunst-netværk - på forhånd tusind tak!
  • En stand er typisk et halvt "kryds" til ophængning; 4 hvide vægflader á b122 x h244 cm svarende til ca. 12 kvadratmeter, samt tilhørende gulvplads.
    Som alternativt til ophængning – for skulpturer, keramik osv. – kan standen være et passende gulvareal til fx. medbragte podier. 
    Vægplads tildeles fortrinsvis billedkunstnere med større værker. Vil du gerne udstille større malerier (dvs. bredere end ca. 110 cm) kan der være mulighed herfor. Du bedes i så fald kontakte Palle Erik Hassing (kun få begrænsede pladser).
  • Opstilling/ophængning kan ske fredag kl. 17-20 og/eller lørdag fra kl. 7.30 – 9.30. Repræsentanter fra Sensommerkunst i Vodskov vil begge dage være til stede med råd, vejledning og en hjælpende hånd.
    Ophængningen skal ske i snore – murersnor 6/10 er velegnet.
    Der vil være også “ophængningskroge” til fri afbenyttelse.
    Medbragte podier skal holdes i sort eller hvidt. 
  • Din stand skal godkendes af en fra Sensommerkunst i Vodskov.
    Sensommerkunst i Vodskov kan komme med gode råd og henstillinger til udstilleren, for at den samlede udstilling kan fremstå som et harmonisk og indbydende hele. For at give udstillingen et harmonisk udtryk anbefaler vi:
  • Hellere få genstande end en overfyldt stand.
  • underlag på borde holdes i sort/hvidt lærred.
  • medbragte podier skal være hvide (eller evt. sorte/grå).
  • Større reklameskilte og bannere frabedes (der er navneskilt på standen).
  • Billeder/stabler på gulvet frabedes.

  • Vi har mulighed for at tilbyde depotplads i lagerrum i tilknytning til hallen, hvor der kun er adgang for kunstnere og medhjælpere. Dvs. at du kan have ekstra værker med i tilfælde af salg. Vi håber naturligvis på, at du får solgt en masse på udstillingen, og du må gerne straks udlevere evt. solgte værker, forudsat at du supplerer din udstilling med nye værker.
  • Nedtagning af standene skal ske umiddelbart efter at udstillingen slutter søndag kl. 16.00 (ikke før). Op- og nedtagning skal udstilleren selv klare.
  • Handel med besøgende er arrangørerne uvedkommende.
  • Hallen er aflåst om natten og der er videoovervågning og alarm på lokalerne, men det er op til kunstneren selv at forsikre sine værker, både i udstilling og depot.

 

​Halplan (klik på billedet for at få det forstørret)

Den nøjagtige udstillingsplads kan desværre ikke tildeles på forhånd, da endelige pladser først fordeles i forbindelse med opstilling i hallen. Vi gør vores bedste for at imødekomme den enkelte kunstners ønsker, men det er desværre ikke altid muligt.











 

Markedsføring
Udstillingen vil blive markedsført gennem pressemeddelelser til skrivende og elektroniske medier i Nordjylland, gennem løbende opslag på de sociale medier – Facebook og Instagram. 
Katalog tilsendes de udstillende kunstnere digitalt, så de har mulighed for at dele det med deres netværk.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til sensommerkunstivodskov@gmail.com  eller ringe til Palle Erik Hassing på 29647901 eller Ann Held på 22399340

 

Arrangør

Sensommerkunst i Vodskov

https://www.vkic.dk/sensommerkunstivodskov